Bør du teste for hjerteorm?

01-03-2016

Den milde vinter har øget antallet af smittede hunde med af hjerteorm, da hjerteormens larver har optimale leveforhold i varme og fugtige omgivelser.

Bør du teste for hjerteorm?

Antallet af tilfælde med hunde smittet af den franske hjerteorm har været voldsomt stigende de seneste måneder, især københavnsområdet og Nordsjælland er hårdt ramt. Dyrekassen Danmark opfordrer dig derfor til er ekstra opmærksom på din hunds trivsel. Smitten kan være svær at opdage, da symptomerne kan variere i styrke og varighed. Af samme grund ved mange hundeejere ikke, at deres hund er smittet, hvilket kan have alvorlige følgere.

Er din hund mere træt end normalt, har den ændret adfærd, hoster den, gider ikke gå tur eller spiser den mindre? Så kan den være smittet med hjerteorm. Ved smitte er det vigtigt, at få din hund behandlet tidligt i forløbet. Infektionen kan nemlig give alvorlige hjerte-og lungeproblemer, og være livstruende, hvis den ikke behandles i tide. Har du mistanke om smitte, skal du kontakte din dyrlæge. Dyrlægen kan undersøge smitte med hjerteorm på to måder. Mest almindeligt er at undersøge afføringsprøver fra tre dage. En anden metode er at undersøge en blodprøve.

Hjerteorm smitter hunde via snegle. Smitten sker hvis din hund spiser eller slikker på en snegl. Overførslen af hjerteormen kan ske når din hund spiser græs med frisk snegleslim eller drikker fra vandpytter i snegle inficerede områder. En hund smittet med hjerteorm, udskiller larver via afføringen. Larverne smitter områdets snegle, som derefter udgør en smitterisiko for andre nysgerrige hunde. Smitterisikoen kan derfor minimeres væsentligt hvis hundens efterladenskaber altid samles op. Fransk hjerteorm kan ikke smitte fra hund til hund og smitter heller ikke mennesker.

Når vinteren er mild ligesom i år, øges sandsynlighed for smitte af hjerteorm. Det skyldes at både snegle og hjerteormens larver har optimale leveforhold, da de trives bedst i varme og fugtige omgivelser.

Symptomer på smitte

  • Hoste/ rømme sig
  • Træthed
  • Nedsat kondition
  • Nedsat balanceevne
  • Adfærdsændringer
  • Blødninger
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Hurtig vejrtrækning
  • Opkast/ diarre

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv opdateret med de nyeste tiltag eller aktiviteter.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat.


De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven.

De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close