Husk lys på dig og din hund

27-11-2017

Dobbelt så mange hunde rammes af biler i vinterhalvåret som i sommerhalvåret. Langt størstedelen af ul­ykkerne kunne undgås, hvis flere hunde og ejere brugte lys og reflekser på lufteturen.

Husk lys på dig og din hund

Husk lys på dig og din hund

Vintertid er lig med mørke, og det kan gøre gåturene farlige for dig og din hund. Faktisk rammes mindst dobbelt så mange hunde af biler i vinterhalvåret som i sommerhalvåret, og sandsynligvis er tallet endnu større, fordi ikke alle ulykker registreres. Tal viser, at 84 procent flere hunde rammes af biler i vinterperioden, men de fleste af disse ulykker kan undgås helt. Alt der kræves er, at du og din hund er mere synlige. Dyrekassen Danmark vil derfor gerne opfordre alle hundeejere til at sætte lys og reflekser på både sig selv og hunden, når I går ud i vintermørket.

En påkørsel er en for mange, og ved at følge en række konkrete råd, kan du mindske både din egen og din hunds risiko for påkørsel på vejene. I dag findes der utallige muligheder for at blive mere synlige ved hjælp af lys og reflekser til både hund og ejer i form af veste, halsbånd og liner, der reflekterer lys. Du kan også iføre sig refleksveste og -bånd samt vælge lyst overtøj i stedet for mørkt, når du går ud med hunden om vinteren. Endelig kan du sætte en kraftig lygte på hundens halsbånd og line, sådan at bilisterne kan se hundeejeren og hunden, inden billygternes lys rammer reflekserne. Ved at bruge en kraftig lygte til din hund, ser bilisterne dig og din hund i god tid, og muligheden for at tage farten af bilen øges væsentlig. Sørg for at vælge en lygte, der kan ses på lang afstand. Enkelte af lygterne kan også indstilles til at blinke, så lyset dermed også fanger bilistens opmærksomhed.

Du bør desuden holde hunden i kort line og gå i venstre side af vejen, hvis der ikke er fortov. Når en modkørende bil passerer, er det også en god idé at stå stille i vejsiden og vinke med en arm påført et refleksbånd, så bilisten kan se jer i vejkanten.

Gode råd i vintermørket:

  • Brug kort line i trafikken, især om aftenen
  • Sørg for, at hunden har reflekser i halsbåndet
  • Gå i venstre side, med hunden væk fra trafikken
  • Sæt en kraftig lygte i halsbåndet, eller på dig selv
  • Brug refleksvest, hvis du går tur i mørke om­råder
  • Stå stille i vejsiden, hvis du er i tvivl, om du er synlig nok

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv opdateret med de nyeste tiltag eller aktiviteter.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat.


De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven.

De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close