5 gode råd til hjælpe din hund ned i vægt

15-01-2020

”Spis mindre og motionér mere”. Sådan lyder det gyldne råd, vi altid får, når det kommer til vægttab. Men er det virkelig så enkelt? Det er selvfølgelig rigtigt, at man bør forbrænde mere, end man spiser, hvis man vil smide de ekstra kilo. Men det handler i lige så høj grad om at finde en sund balance i hverdagen – i hvert fad hvis man ønsker et varigt resultat. Det samme gælder, når det kommer til dit hund. Dyrekassen Danmark giver dig derfor 5 gode råd til at hjælpe din firbenede ven ned i vægt og holde den slanke linje fremadrettet.

5 gode råd til hjælpe din hund ned i vægt

1. Vej maden
Som sagt er det væsentligt for et vægttab, at der bliver skåret ned på kalorieindtaget - og netop derfor kan det være en god idé at afveje din hunds mad frem for blot at fodre på øjemål. Så undgår du nemlig overfodring.

Ifølge hunden.dk er det idelle, hvis man har en overvægtig hund, at afveje hvert måltid på en vægt og reducere kalorieindtaget med 40 %.

2. Skift foder
Hundemad er i dag langt mere energimættet end tidligere, og derfor kan det være en idé at skifte til et light/vægtreducerende foder, når du reducerer hundens samlede foderindtag. Her er fedtindholdet lavere og fibersammensætningen anderledes, og du har derfor mulighed for at give hunden en større mængde mad. På den måde kan du sikre, at den opnår samme mæthedsfølelse.

Selvom hunden får et vægtreducerende foder, er det stadig vigtigt at afveje mængden og sørge for, at hunden højst får den mængde foder, der anbefales pr. dag i forhold til dens vægt og ernæringstilstand.

3. Skær ned på godbidderne
Det kan være svært at skære ned på forbruget af godbidder, da de for mange hundeejere er en vigtig del af båndet mellem dem og deres hund. Så hvis din hund får godbidder, er det vigtigt, at du trækker dem fra i den daglige foderration.

Du kan med fordel erstatte de almindelige snacks med grøntsager, da disse er kaloriefattige og rige på fibre. Prøv for eksempel med gulerødder, agurker eller grønne bønner.

4. Få mere motion ind i hverdagen
Motion er, som for os mennesker, en god og effektiv måde for din hund at forbrænde kalorie på. Det er derfor vigtigt, at du får integreret mere motion i hundens hverdag i form af gåture, løb, træning og leg. Men husk at tage højde for hundens kondition og generelle sundhed, sådan at den ikke overanstrenges eller får skader.

Du kan eventuelt overveje hundesvømning - det giver motion, men er samtidig både sjovt og skånsomt for din firbenede ven.

5. Vær konsekvent
Det kræver en viljefast og konsekvent ejer at modstå tiggende hundeøjne og holde fast i sine principper. Men ikke desto mindre er det dét, der skal til for at sikre din hund et varigt vægttab. Det er samtidig vigtigt at sørge for at få hele familien med ombord på rejsen - for det nytter ikke noget, at du er konsekvent omkring kost og motion, hvis de andre familiemedlemmer giver godbidder, som de plejer.

Sidst men ikke mindst, så husk dig selv på, at du ikke er en dårlig hundeejer, fordi du sætter din hund på slankekur - tværtimod tager du ansvar for hundens sundhed og giver den mulighed for et bedre og længere liv.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 97,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 77,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close