Gør pleje af hvalpen til en hyggestund

05-10-2023

Alt for mange hundeejere er nødt til at fragte hunden til dyrlægen, som lægger hunden i narkose, før den nødvendige pleje af hunden kan foretages. Det er en skam! Men med en lille, ekstra indsats, mens din hund er hvalp, kan det oftest undgås, at situationen når dertil.

Gør pleje af hvalpen til en hyggestund

De fleste hunde får brug for et bad i løbet af deres liv, og selv korthårede hunde skal have børstet pels og klippet negle. Desuden er det en fordel at lære sin hund at få undersøgt både mund, øjne og ører. Og jo mere roligt og positivt, du kan indlære alle disse ting hos hunden, mens den er hvalp, desto nemmere bliver det, når hunden bliver voksen.

Har du valgt en af de pelsrige racer, vil pleje af pelsen være et livslangt projekt - måske hos en hundefrisør - og her gør du ligeledes frisøren en stor tjeneste ved at lære din hund disse ting, mens den er lille.

Selvom pelsen på en hvalp ofte ikke er fuldt udvokset, er det alligevel en fordel at indlære tingene tidligt. Så kender hunden dem nemlig, når den er vokset til.

Fordelen ved at starte med tingene i hvalpens socialiseringsperiode, fra tre til 16 uger, er, at hvalpen på dette tidspunkt lærer hurtigere end senere i livet.

Skab hygge
Først bør du sørge for, at din hvalp er godt træt og mentalt velstimuleret. Hvis du forsøger at træne disse ting, når hvalpen er topfrisk, bliver det let en kamp.

Træn i stedet dette, når hvalpen og du i forvejen sidder roligt og hygger – måske i sofaen om aftenen foran tv'et. Sørg dog for, at du ikke kun træner disse ting, når hvalpen halvsover. For så risikere du, at den ikke senere husker det nær så godt, som hvis den er rolig, men dog vågen.

Når I sidder sammen, så hav lidt godbidder klar. Berør hvalpens poter, ører, ben, hale og mave. Kør måske en blød børste over hvalpens pels. Hold dens poter og klip lidt af en enkelt negl eller i nærheden af neglen.

Giv hvalpen godbidder for at ligge stille og tal roligt til den imens. Vær gavmild med maden. Skab en hyggestund. Når hvalpen oplever, at denne plejetid er rar og behagelig, vil den forbinde pelspleje og berøring med noget rart. Der sker simpelthen en positiv afsmitning fra maden og hyggestunden med dig til hvalpens oplevelse af hele situationen.

Bliver hvalpen urolig, så vent til den er rolig igen, før du fortsætter. Du kan vælge at rejse dig og gå ud og hente et glas vand. Skæld ikke ud. Når du kommer retur, vil du ofte kunne fortsætte. Træn i kort tid af gangen. Giv hvalpen succesoplevelser undervejs.

Læg også negleklipper og børste på gulvet og kast små lækre godbidder ned omkring tingene. Lad hvalpen finde disse godbidder og spise dem. Når den kan se børste og negleklipper, imens den spiser lækkerier, vil den forbinde disse ting med noget rart. Giv også hvalpen godbidder for at snuse til børste og negleklipper, mens du holder disse ting i hånden.

Glad i bad
Nogle hunde skal tit i bad, mens andre sjældent skal - dette afhænger helt af racen. Men alle hunde kan rulle sig i ildelugtende ting, så det er altid en fordel at have lært sin hund, at det ikke er farligt at komme i bad.

Start igen træningen, mens hunden er hvalp. Tag hvalpen med ud i bruserummet og giv den en masse lækre godbidder og godt med ros. Imens du holder bruseren, bør du lade hvalpen snuse til den. Beløn den med mad for at være rolig. Tænd for vandet. Giv en masse godbidder. Start med en lille blød stråle og vend strålen væk fra hvalpen.

Ved hele tiden at skabe en hyggestund, ikke presse din hvalp og ved at gå gradvist frem over en periode, med lidt af denne træning hver dag, vil du efterhånden kunne føre vandstrålen længere op på hvalpen. Først poterne. Så benene og senere kroppen. Giv hele tiden godbidder imens. Undgå at ramme hoved og ører, da de fleste hunde vil opleve det som ubehageligt.

Det er tit en fordel at have en hjælper til disse ting, så vedkommende kan give hvalpen godbidder i en lind strøm, mens du træner.

Husk at vedligeholde ovenstående gennem hele hundens liv, så hunden ikke senere glemmer de ting, den har lært som hvalp. Dette gør du ved nu og da at tage hunden i bad, at tjekke dens krop og ører, poter og mave ugentligt, at børste den efter behov og ved at klippe dens negle, når de trænger.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close