Efter flere ugers ferie, hvor din hund har være ekstra meget sammen med dig og resten af familien, er det vigtigt, at du igen vænner den til at være alene hjemme, inden hverdagen for alvor sætter ind. Læs vores guide til at sikre en blid overgang.
Efter en god sommerferie, hvor du, din hund og resten af familien har nydt masser af kvalitetstiden sammen, står hverdagen igen for døren. For manges vedkommende betyder det, at de skal være væk fra hjemmet i ca. 8 timer dagligt - og hunden skal igen til at være alene hjemme. Og det kan kræve tilvænning.
"Alene-hjemme problemer" er et almindeligt fænomen efter en lang sommerferie - både hos hvalpe, unghunde og voksne hunde, der ellers har lært at være alene hjemme. Det er en samlet betegnelse for de forskellige lidelser, der giver sig udslag i, at hunden opfører sig problematisk, når den er alene hjemme.
De problemer, der forekommer hyppigst, er:
Problemet kan dog undgås - eller i hvert tilfælde mindskes - ved at planlægge dagene i din ferie således, at du gradvist tilvænner hunden at være alene hjemme igen, inden hverdagen kalder. Og du får her Dyrekassen Danmarks guide til at sikre en blid overgang.
Vi anbefaler, at du starter langsomt op med alene-hjemme-træningen. Det kan du gøre ved gradvist at øge tiden, du er væk, i stedet for at starte brat ud med en hel dag. Start med at forlade huset i et par minutter, evt. når du skal ud med skraldespanden, og øg så tidsintervallet løbende. Du kan også bruge de daglige gøremål, som eks. indkøb, til at træne hunden.
I opstartsfasen kan det være en idé at lade radio eller TV være tændt, så huset virker knapt så stille og forladt.
Desuden kan det være en god idé, at planlægge (forholdsvis) korte besøg hos venner og familie eller lignende aktiviteter, hvor du ikke er afsted for længe, hen mod slutningen af ferien, så hunden igen vænner sig til at være alene.
Sørg for, at din hund er luftet godt, inden den skal være alene – leg eller træn med den, så den er mentalt stimuleret, men også så den er fysisk træt. En træt og tilfreds hund har de bedste forudsætninger for at finde ro.
Det er dog vigtigt, du sikrer dig, at hunden har fundet roen, inden du forlader den. Undgå evt. at tage kontakt til hunden de sidste 20 minutter, før du går. Hvis hunden lige har leget vildt, eller den har fået en masse kontakt lige inden, den bliver efterladt, er der endnu længere vej fra aktivitet til ro.
Ønsker du at læse mere om emnet, har vi desuden skrevet denne artikel om at komme godt fra start med alene hjemme.
God træningslyst - vi hepper på jer!
Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:
post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11
Pris fra kun 135,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.
Pris fra kun 79,-* på sygeforsikring til kat.
Beregn pris og køb forsikringHund
Kat
Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30
Telefon: 63 57 11 11
E-mail: post@dyrekassen.dk
Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til kl. 17.00
Fredag 8.30 - 15.00
Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark
Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark