Hugormevarsling

06-06-2016

Et hugormebid kan få alvorlige konsekvenser, og er ofte forbundet med et alvorligt og smertefuldt sygeforløb for din hund eller kat. Derfor vigtigt, at du tager nogle forholdsregler, når du og din hund færdes i udsatte områder.

Hugormevarsling

Ikke helt ufarligt

Sammen med varmen kommer hugormene frem fra deres vinterdvale, og det betyder, at du som hundeejer bør tage nogle forholdsregler, når du og din hund færdes i hede-, mose-, klit – og skovområder. Også katteejere bør være opmærksomme på hugormenes bid.

Et bid af en hugorm kan få alvorlige konsekvenser for både hunde, katte og mennesker. Mange tror fejlagtigt at hugormebid er ufarlige, hvilket de heldigvis også er i de fleste tilfælde. Men selvom hugormebiddet sjældent har dødelig udfald, hvis den angrebne behandles korrekt straks, er det ofte forbundet med et alvorligt og yderst smertefuldt sygeforløb for din hund eller kat. Det er derfor vigtigt, at du tager nogle forholdsregler, når du og din hund færdes i udsatte områder.  

Det er sjældent at hunde dør efter et bid, hvis hunden får den rette behandling hurtigst muligt. Der er dog forskellene på, hvordan dyret reagerer, og mindre hunde reagerer ofte kraftigere på et hugormebid end større hunde, mens for eksempel katte generelt klarer biddet bedre end hunde. Også mængden af gift, alder på din hund eller kat, bidstedet og overfølsomhed har betydning for udfaldet.

Symptomerne på hugormebid

  • Kraftig hævelse omkring biddet og et synligt bidemærke
  • Uro og angst
  • Sprængning af blodlegemer, med efterfølgende udvikling af gulsot
  • Træthed
  • Hurtig og svag puls
  • Blege eller blålige slimhinder
  • Kold hudtemperatur på ører og poter
  • Kramper

 

Husk væske

Hugormen vil oftest bide i næse eller poter på en hund eller kat. I tilfælde af bid skal din hund eller kat holdes i ro, og gerne bæres fra bidestedet, så dyret ikke ved at bevæge sig pumper giften rundt i kroppen. Du kan genkende et hugormebid ved de to karakteristiske bidemærker, tænderne efterlader i huden, der efterfølgende vil hæve kraftig omkring bidstedet. I milde tilfælde vil der kun opstå denne hævelse omkring stedet, hvor hunden eller katten er bidt, mens alvorlige tilfælde kan resultere i kredsløbssvigt, vævsnedbrud og sprængning af blodets røde blodlegemer, normalt med døden til følge.

Ved bid i benet, kan du forhindre giften i at sprede sig til resten af kroppen ved at binde noget stramt om benet oven over bidet. Søg straks dyrlæge, da biddets alvor ikke kan forudses. Dyrlægen vil ofte behandle medicinsk med antibiotika og krampestillende for at forhindre, at der går infektion i bidsåret eller krampe. Desuden skal der altid gives væske sideløbende for at undgå et eventuelt kredsløbssvigt. Flere dyrlæger har erfaret, at det er bedst altid at give væsken i drop for en sikkerheds skyld, gør derfor din dyrlæge opmærksom på, at du ønsker dette - også selvom din hund eller kat ser upåvirket ud.

Hugormen er fremme fra dvalen fra marts måned og frem til cirka oktober. De fleste hugorm er grå-brune med en velafgrænset mørkere zig-zag stribe ned af ryggen, men enkelte hugorm er helt sorte. Den eneste måde du kan adskille hugormen fra den anden danske slange - den ugiftige snog - er at snogen næsten altid har to gule nakkepletter. Hugorme er sky og sædvanligvis ikke særlig aggressive, og de skal føle sig meget truet, før de bider, men med deres camouflagefarver, kan de være svære at opdage, og færdes du med din hund i hede-, mose-, klit – og skovområder er der derfor en risiko for, at du eller din hund træder på den, hvorefter den vil forsvare sig ved at bide. Katte bides ofte, hvis de angriber, jager eller forsøger at lege med hugorme.

Gode råd til at undgå hugormebid:

  • Sørg for at have støvler på, når du færdes i højt græs eller på steder, hvor der er mange hugorme.
  • Larm ved at trampe i jorden/vegetationen, så slangen kan høre, at noget stort nærmer sig. Det er en myte, at slanger ikke kan høre.
  • Og brug eventuelt en kæp til at rode op i vegetationen foran dig, så slangen flygter.
  • Fjern dens skjulesteder, som stendynger og kvasbunker, som er tæt på huset og klip græsset ved huset helt ind til soklen, hvis du vil undgå at have den i nærheden af dit hjem.
  • Når din kat har været ude på egen hånd, så gør det til en vane at gå katten igennem for bidsår, når den kommer hjem. På den måde kan du reagerer hurtigt, hvis uheldet er ude.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 94,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 75,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og tegn forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close