Internatkatte får gratis sygeforsikring

02-09-2013

Nyt initiativ fra Dyrekassen Danmark og Kattens Værn sender internatkatte af sted med ekstra tryghed i bagagen.

 Internatkatte får gratis sygeforsikring

Dyrekassen Danmark og Kattens Værn giver nu ejere, som har adopteret en kat fra internart, en gratis sygeforsikring på katten den første måned.

Hvert år får rundt regnet 1200 katte en ny chance for et godt liv via et af Kattens Værns internater, og nu formidler dyreværnsorganisationen fremover katte ud til nye hjem med en ekstra tryghed i bagagen.

Dyrekassen Danmark har siden 2007 samarbejdet med Kattens Værn, hvor foreningens medlemmer får 10 procent rabat på katteforsikringen. Med det seneste samarbejdstiltag får alle katte under 10 år, som formidles fra et af Kattens Værns internater, nu en måneds gratis sygeforsikring. Forsikringen varer i 30 dage fra overdragelsesdatoen af katten, er gratis og udløber automatisk. Ønsker ejeren at fortsætte med forsikringen kan den nemt tegnes via Dyrekassen Danmarks hjemmeside. Sygeforsikringen koster 921 kroner om året, og dækker op til 27.369 kroner per år eller skade. Bliver katten syg, dækker Dyrekassen Danmark således 80 procent af udgifterne til dyrlægen, dog fratrukket en selvrisiko på 651 kroner. Sygeforsikringen er livsvarig og dækker, ud over diagnosticering og behandling, også genoptræning som for eksempel fysioterapi, massage, kiropraktik, akupunktur og laserbehandling.

Tiltaget er endnu et vigtigt skridt for de danske katte. Selvom katten er det dyr i Danmark, som der er flest af i antal, så nyder det populære kæledyr endnu ikke samme status som for eksempel hunden gør i mange hjem. En sygeforsikring kan betyde forskellen på liv og død for en kat, og hvor mange katte i dag aflives af økonomiske årsager alene, er håbet at forsikringen kan være med til at skabe en større tryghed økonomisk hos katteejerne og samtidig øge kattens værdi og status som kæledyr generelt. Håbet er, at katteejerne vil fortsætte med forsikringen, når den første måned er gået, og perioden giver også ejeren mulighed for i ro og mag at tegne en sygeforsikring på den nye kat. Samtidig får de nye katteejere adgang til artikler og råd om katte via Dyrekassen Danmarks hjemmeside, så ud over den økonomiske sikkerhed, hjælper medlemskabet også kat og ejer godt fra start, hvad angår viden om hjemmets nye kæledyr.

Et lignende tiltag blev indledt i 2013, hvor præmien på sygeforsikring til kat blev sænket med 15 procent til både nye og gamle kunder. Samtidig med at forsikringen blev billigere, blev dækningerne i øvrigt også udvidet.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv opdateret med de nyeste tiltag eller aktiviteter.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close