Rejseregler på ferie syd

26-06-2017

Hvis turen går sydpå, så er der en række regler, som skal opfyldes, så din rejseledsager ikke bringer smitte med sig mellem landene, og derfor er der en række regler, der skal følges, når du tager din hund eller kat med over grænsen på ferie.

Rejseregler på ferie syd

Tag din bedste ven med på ferien

Det er skønt at tage din hund eller kat med på ferie, og I kan begge have stor glæde af at nyde sommeren sammen i et andet land. Der er dog en række regler, som gælder, så din ledsager ikke bringer smitte med sig mellem landene, og derfor er der en række regler, der skal følges, når du tager din hund eller kat med over grænsen på ferie.

På ferie sydpå

Hvis turen går sydpå med din hund eller kat, så bør du vide, at regler og krav kan være meget forskellige alt efter om du skal til for eksempel Italien, Grækenland eller Spanien – for blot at nævne nogle af de feriesteder, som danskere ofte kan lide at rejse til. Det er derfor vigtigt, at du i god tid undersøger, hvad kravene er. Det kan være, at der er krav om særlige vaccinationer og certifikater. Nogle steder koster det også penge at tage din hund eller kat med, lige som der kan være krav om, at dyret skal i karantæne, før det må komme ind i landet. Visse lande har også forbud mod forskellige hunderacer, og dette bør du også tjekke, før du rejser.

Fælles for Spanien, Italien og Grækenland er, at hunden eller katten skal ledsage sin ejer, så I skal altså rejse sammen. Desuden skal hunden eller katten have et gyldigt EU-pas til selskabsdyr. Hunden eller katten skal også være ID-mærket med microchip eller med en tatovering, der er let at læse, og som din hund eller kat har fået inden den 3. juli 2011. Disse ting får du hos din dyrlæge, der også sørger for at hunden og katten er opdateret med alle vaccinationer før afrejsen. 

Husk rabiesvaccinen 21 dage før afrejse

Desuden gælder det, at din hund eller kat skal have en rabiesvaccination, og denne skal indgives efter din hund er fyldt 12 uger. Vaccinationen skal ske mindst 21 dage før afrejse. Du skal desuden være opmærksom på, at datoen for vaccinationen skal ligge samtidig eller efter den dag, du får din hund eller kat ID-mærket eller aflæst for ID-mærkning.

Gadehunde og andre hunde

Andre lande har ikke nødvendigvis de samme vaccinationsprogrammer, som vi har i Danmark. På samme måde kan der i flere af landene være sygdomme, som ikke findes i Danmark, og du skal derfor snakke med din dyrlæge om risikoen, før du tager af sted. Måske skal din hund eller kat have særlige vaccinationer eller en særlig parasitbehandling før afrejse.

Flere af landene har også mange gadehunde og gadekatte, og disse kan - ganske som de øvrige lokale hunde og katte - være bærere af smitsomme sygdommet. Du skal derfor tænke dig godt om, før du tager din hund eller kat med på ferie sydpå eller i et andet fremmed land.

Kontakt myndighederne

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde råd og vejledninger om det enkelte land og de regler, der gælder for din hund eller kat, men du bør også kontakte den veterinære myndighed eller den danske ambassade i det pågældende land, så du er helt sikker på, at du kan tage dyret med på ferie. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en oversigt over danske ambassader i udlandet. Husk at sagsbehandlingen kan tage lang tid – kontakt derfor myndighederne i god tid, før du skal have din firbenede ven med på ferie.

Huskeliste:

  • EU-pas for selskabsdyr
  • ID-mærkning
  • Rabies-vaccination mindst 21 dage før afrejse
  • Undersøg i god tid om der er særregler såsom karantæne, forbudte racer eller certifikat samt parasit- og vaccinationer
  • Overvej risikoen - lokale hunde og katte kan smitte din hund eller kat på ferien
  • Tjek at dine dyreforsikringer er gælder i udlandet. Dyrekassen Danmarks forsikringer gælder i Europa i op til 3 måneders varighed. 

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 94,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 75,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og tegn forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close