Falsk drægtighed hos hunde

20-09-2021

Løbetid kan skabe problemer for dig og din hund - læs vores gode råd om falsk drægtighed her.

Falsk drægtighed hos hunde

Omkring 40 procent af alle tæver bliver falsk drægtige efter deres løbetid. Tilstanden ses ofte en til to måneder efter, at løbetiden er ovre, og den kan gøre din hund anderledes end normalt.

Nogle tæver bliver triste, mens andre bliver aggressive. Det kan vare i nogle uger og forsvinder oftest af sig selv, men der er dog nogle ting, som du bør vide, så du kan hjælpe din hund godt igennem tilstanden.

Et af tegnene på falsk drægtighed er, at din tæves humør ændrer sig - men hun kan også tage på, så det ser ud til, hun er parret og venter hvalpe. Og hormonerne kan endda få tæven til at producere mælk. Hos nogle ejere kan der derfor opstå tvivl om, hvorvidt hunden faktisk er drægtig. Er du i tvivl, så bring straks din hund til dyrlægen og få det undersøgt.

Ved falsk drægtighed begynder nogle tæver desuden at bære deres tøjdyr omkring - præcis som om, det er hvalpe. Måske vogter hun over ”hvalpene”, og det bedste, du kan gøre, er at aflede hende og sørge for at gemme legetøjet væk, så hun ikke ligger med det. Ekstra mental og fysisk aktivering modvirker afsavnet efter ”hvalpene”, så sørg for at give hende masser af det.

Nogle gange mister tæven appetitten i forbindelse med falsk drægtighed. Her kan motion ofte bevirke, at hun får mere lyst til at spise. Måske kan maden gives på en sjov måde som led i leg, træning eller en mental aktivering.

Der findes flere måder at undgå falsk drægtighed, og lider din tæve voldsomt af tilstanden, så anbefaler mange dyrlæger, at hun steriliseres. Indgrebet er dog ikke uden konsekvenser for nogle tæver, så du bør overveje for og imod grundigt, før du træffer dit valg.

Alternativt kan tæven behandles medicinsk, og flere naturlige tilskud ser også ud til at have en god virkning - tal med din dyrlæge om det, så I kan finde den bedste løsning til netop din hund.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close