Lær din hund at få klippet negle

Oplever du problemer, når du skal klippe din hunds negle, så er Dyrekassen Danmark klar med nogle gode råd. Er hunden bange, er det din opgave at lære den, at negleklipperen er lig med lækre godbidder.

En hundepote der får klippet negle.

Mange hundeejere har svært ved at klippe deres hunds negle. Måske har hunden haft en dårlig oplevelse, eller måske har den bare aldrig lært det. Nogle vælger derfor at lade hundens negle klippe hos dyrlægen, måske under bedøvelse, eller på en hundesalon. Men du kan også træne det, hvis din hund er bange.

Opgaven er at få hunden til at forbinde negleklip med noget behageligt. Du må derfor aldrig fastholde din hund eller presse den, for så skal du starte forfra med træningen hele tiden. Er din hund meget bange, så kan du derfor overveje at lade den bedøve hos dyrlægen og få klippet kløerne, indtil den har lært det.

Forsøg at arbejde med disse ting dagligt - og gerne flere gange dagligt, men i kort tid ad gangen - især i starten. Måske er det en fordel at være to personer til dele af træningen. Træn dette, når din hund allerede er godt træt.

Det første din hund skal lære er, at du rører dens poter. Start med et ben ad gangen. Berør let og sig "dygtig", og giv hunden en godbid. Når du kan berøre poten i længere tid, så husk at give hunden godbidden, imens du berører poten. Nu øger du ganske gradvist tiden, hvor du berører poten, og til sidst kan du lade din hånd hvile på poten eller holde poten, mens du giver en masse lækre godbidder. Herefter tager du pote nummer to, tre og fire på samme gradvise måde. Bliver hunden bange, så går du et skridt tilbage i træningen, og fortsætter herfra.

Samtidig bør du lære din hund at forbinde neglesaksen med noget rart. I starten lader du simpelthen saksen ligge ved siden af hundens madskål, når du fodrer. Herefter begynder du at vise hunden saksen i din hånd og straks efter give en lækker godbid. Fjern saksen mens hunden spiser godbidden og præsenter den herefter for saksen igen, efterfulgt af en godbid.

På sigt lader du saksen berøre hundens poter. Når din hund er tryg og accepterer dette, kan du klippe en enkelt negl. Husk hele tiden at belønne hunden løbende. Er din hund meget bange for lyden af neglesaksen, så tag en tændstik og hold sammen med hundens pote i din hånd. Klip et stykke af tændstikken i stedet for neglen, og beløn hunden massivt.

Træningen kan virke overvældende når du læser om den, men erfaringen viser, at det ofte går ganske kvikt fremad, når du begynder at træne dette. Resultatet afhænger af, hvor ofte du træner, hvor dygtig du er til at anvende redskaberne og hvor dårlige erfaringer din hund har med negleklip.

Vær meget opmærksom på ikke at klippe for meget af neglene. Det er bedre at klippe dem ofte end at risikere at klippe ned i roden. Sker dette, bør du straks smøre et middel på, som stopper blødningen og derefter kontakte din dyrlæge for råd.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00


Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close