Pas på solvarme biler

17-06-2021

En bil parkeret i solen kan på kort tid forvandles til en stegende hed sauna med temperaturer på 60 til 80 grader. Hunde har sværere ved at komme af med varmen end mennesker, og det koster hvert år hunde livet.

Pas på solvarme biler

Varme biler koster hvert år hundeliv

Varme og hunde i biler er en rigtig dårlig kombination, og hvert år koster det hunde livet og mange lidelser, at de efterlades i en parkeret bil i sommervarmen.

Typisk parkerer hundeejeren bilen i skyggen, men glemmer så, at solen flytter sig. Andre skal ordne et hurtigt ærinde og parkerer bilen med hunden i solen, men tiden går, fordi ærindet pludselig tager længere tid end først beregnet. 

Ikke engang på de overskyede dage er det sikkert at tage hunden med i bilen. På varme, overskyede sommerdage kan temperaturen sagtens komme op på livstruende temperaturer for en hund i en bil.

Hovedårsagen er, at hunde har meget sværere ved at komme af med varmen end mennesker. De kan nemlig ikke svede men regulerer i stedet deres kropstemperatur ved at afgive varme via deres tunge, luftveje og trædepuder. Hertil kommer, at de kortsnudede racer har større sandsynlighed for at få hedeslag end andre racer, da de ofte har en besværet vejrtræning.

Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sit kæledyr i bilen, er det vigtigt, man tager alle nødvendige forholdsregler. Dyrenes Beskyttelse anbefaler følgende:

  • Parkér altid i skygge (og husk at solen flytter sig!)
  • Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen.
  • Giv adgang til frisk vand i bilen.
  • Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.

Hvis skaden er sket

Symptomerne på en hund i farezonen er overfladisk og hyppig vejrtrækning, tungen hænger ud af halsen, hunden savler, der ses fråde, og hunden virker desorienteret og rastløs.

Ser du de mindste tegn på overophedning, skal du straks bringe hunden i skygge, køle den med tempereret vand på 15 til 20 grader eller et vådt klæde på de steder, hvor huden er tynd, såsom i lysken og i armhulerne under forbenene.

For koldt vand forhindrer hunden i at komme af med varmen, så det af vigtigt, at vandet er tempereret. Tilbyd også hunden stuetempereret drikkevand, inden du kører den til dyrlægen.

Kontakt politiet eller tage sagen i egen hånd?

Hvis du ser en fremmed hund sidde i en solvarm bil med hedeslagssymptomer, bør du straks kontakte politiet. Bliv ved bilen - både for at sikre dig, at der handles, men også for at holde øje med, at hunden ikke får det værre.

Hvis hunden er i en meget kritisk tilstand, kan du handle i nødret. Bryd ind i bilen, så skånsomt som muligt, og sørg altid for at alliere dig med et vidne til dét, du skal til at gøre.

Handler du i nødret, er der nemlig altid en risiko for, at du har fejlvurderet situationen, eller at ejeren dukker op umiddelbart efter. Er det tilfældet kan du både straffes og drages til ansvar for skader på bilen.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close