Tandpleje: Sådan forebygger du mundhulesygdomme hos din hund

Med god, daglig tandpleje og regelmæssige tjek kan du forebygge tand- og tandkødsproblemer hos din hund. Her får du Dyrekassen Danmarks bedste råd til at opbygge den rette plejerutine.

En hund der sidder med en tandbørste i munden.

Ligesom det er vigtigt, at vi mennesker plejer vores tænder, er det også vigtigt, at din hund har sunde og raske tænder.

Sygdomme i mundhulen ses desværre meget ofte hos hunde. Faktisk viser undersøgelser, at op mod 85 % af hunde over 3 år har eller har haft en behandlingskrævende lidelse i mundhulen.

De mest almindelige lidelser er tandkødsbetændelse, paradentose og tandsten.

Hvad er den rette tandplejerutine til din hund?

Ved at gøre en indsats og opbygge en god tandplejerutine kan du forebygge tandproblemer hos din hund.

Det er derfor vigtigt, at du:

  • børster hundens tænder dagligt – det er ikke nok at give tandplejende foder og/eller godbidder.

  • tjekker hundens mundhule regelmæssigt – se efter, om din hund har rødt og betændt tandkød, tandsten (fremstår som gulligbrune belægninger), knækkede eller beskadigede tænder, misfarvede blålige tænder, træsplinter, sår eller lignende.

  • sørger for, at hunden får undersøgt mundhulen af en dyrlæge minimum én gang årligt. Din dyrlæge kan hjælpe med at spotte og behandle eventuelle problemer, før de udvikler sig til mere seriøse lidelser.

Sådan børster du din hunds tænder

Som det er tilfældet med de fleste andre rutiner, er det nemmest at starte op, mens din hund er hvalp – for jo tidligere du begynder at børste hundens tænder, desto nemmere er det for den at vænne sig til det. Og jo bedre kan du derfor også forebygge tandsygdomme.

Først og fremmest bør du træne tandbørstning med hunden, mens den er (tilpas) træt og velstimuleret – er den alt for frisk, bliver det let en kamp.

Derudover bør du skabe ro og hygge omkring rutinen, så hunden forbinder oplevelsen med noget positivt.

Start med at træne i korte sekvenser, og husk at rose hunden, hver gang den udviser samarbejdsvilje.

Herudover bør du bruge følgende fremgangsmåde:

  • Brug en passende blød tandbørste samt en tandpasta beregnet til dyr. Der findes både tandbørster med skaft – i stil med dem, du selv bruger – eller såkaldte fingertandbørster. Prøv dig frem og find den, der passer dig og din hund bedst.

  • Hold støttende om hundens næseryg og løft læben. Børst i rolige cirkelbevægelser – først på en enkelt tand, og efterhånden som hunden vænner sig til tandbørstningen, kan du børste flere tænder.

  • Når hunden er blevet vant til tandbørstningen, kan du ligeså stille prøve at børste indersiden af tænderne.

Er du i tvivl om, hvorvidt din hun hund har problemer med tænder og tandkød eller har du blot brug for råd og vejledning til tandbørstningen, så kontakt din dyrlæge.

Dækker forsikringen tand- og tandkødsproblemer?

En hundesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark dækker tandskader som følge af ulykkestilfælde på blivende tænder, men ikke tand- og tandkødssygdomme. Læs betingelserne for hundeforsikringen side 7 og 8.

Uagtet om der er hjælp at hente fra forsikringen eller ej, er det vigtigt, du gør, hvad du kan for at holde din hunds mund ren og sund. Du ved garanteret selv, hvor ubehageligt det et er at døje med tænder og tandkød. Så hjælp din hund på vej med god tandpleje – det har enorm betydning for dens ve og vel.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00


Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close