Lider din hund af separationsangst?

23-11-2021

Separationsangst ses hos mange hunde, uanset race og alder. Er din hund én af dem, kan du her blive klogere på, hvordan du bedst afhjælper problemet.

Lider din hund af separationsangst?

Separationsangst hos hunde

Kan du svare "ja" til et eller flere af nedenstående punkter, når du kommer hjem til din hund efter en lang dag?

  • Min hund har ofte haft "uheld" på gulvet
  • Min hund halser, virker ængstelig og opkørt, når den møder mig
  • Jeg finder tit ødelagte og iturevne ting i hjemmet
  • Min hund klæber sig til mig i timer efter min hjemkomst

Så er der stor sandsynlighed for, at din hund lider af separationsangst.

Fra naturens side er hunden et flokdyr, og det er altså ikke alle hunde, der synes, det er lige sjovt at blive separeret fra sin flok – altså dig og resten af husstanden.

Separationsangst kan eksempelvis opstå, hvis der ikke trænes alene-hjemme-træning med hvalpen fra start, men kan lige så vel forekomme hos den voksne hund, eksempelvis efter en lang ferie sammen med familien eller en større omvæltning i hundens liv, f.eks. flytning eller omplacering.

Men også understimulering – fysisk såvel som mentalt – kan give hunden problemer, når den skal være alene.

Hvad er løsningen?

Hvis hunden lider af separationsangst, er det vigtigt at tage hånd om problemet så tidligt som muligt, da det er en meget frustrerende og ubehagelig tilstand for din hund.

Behandlingen kræver oftest tålmodighed og en betydelig arbejdsindsats fra dig som ejer.

For at ændre din hunds adfærd skal du gennemføre en række adfærdsændrende øvelser med den. Øvelserne afhænger af den enkelte hund og dens symptomer, men bør udføres i hjemmet og kræver daglig træning.

I nogle tilfælde kan det være en god ide at supplere træningen med forskellige angstdæmpende midler eller med medicin.

Tag en snak med din dyrlæge eller en kvalificeret adfærdsspecialist, så I sammen kan få skræddersyet en plan, særligt tilegnet til din hund.

Husk på, din hund har brug for din hjælp til at få løst problemet.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00
Se åbn. tider omkring påske under "Kontakt"

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close