Forårsblomster er farlige for dit kæledyr

03-03-2022

De indeholder giftstoffer i både stængel og løg, og derfor farlige for både hund og kat.

Forårsblomster er farlige for dit kæledyr

Påske- og pinseliljer, liljekonvaller, erantis, anemoner og vintergæk er alle blomster, der markerer forårets begyndelse og den lyse tids kommen, og derfor er de alle blomster, som vi elsker at se i vores haver og dagligstuer. Men bag forårsblomsterne smukke ydre, lurer en skjult fare, der i værste fald kan have en dødelig udgang for hunde og katte.

Forårsblomsterne indeholder nemlig alle som én giftstoffer i både stængel og især blomsterløg, og derfor er hunde - og særligt nysgerrige hvalpe - meget udsatte, hvis de kommer i kontakt med de giftige stoffer. Det sker blandt andet ved, at de graver løgene op og tygger i dem, for der skal ikke meget til. Bare 15 gram af løget fra en påske- eller pinselilje er nok til at dræbe en middelstor hund. Katte tygger til gengæld typisk i stænglerne på vaseblomsterne i stuen, hvor giften er mindre koncentreret end i selve løgene, men da kattens størrelse er mindre, skal der også mindre til at give katten symptomerne på en forgiftning.

Symptomer på forgiftning

Symptomerne på indtagelse af de giftige planter hos både hunde og katte er savlen, opkast, mavesmerter, diarre og senere i forløbet svimmelhed, rastløshed, øget drikkelyst, vandladning, kollaps og til sidst lammelser. Afhængig af giftens styrke, mængde og dyrets størrelse, kan symptomerne variere en del. Er skaden først sket, bør du tage kontakt til din dyrlæge med det samme, som kan vurdere, hvilken behandling, der skal ske, afhængig af hvor længe det er siden, at dyret har spist eller tygget på planterne. Behandling med brækmiddel vil ofte være første skridt, hvis dyret lige har spist planten, og derudover giver mange dyrlæger et afføringsmiddel og et "tarmrensende" middel som for eksempel medicinsk kul. Herefter består behandlingen ofte af væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på hunden eller katten.

Undgå at det sker

Det bedste er naturligvis helt at undgå, at din hund eller kat forgiftes. Udenfor kan du mindske risikoen for forgiftning ved at sørge for at opgravede løg ikke ligger tilgængelige for din hund eller kat på jorden, og har du hvalp eller en hund, der elsker at grave, kan det desuden være en god ide at indhegne de områder i haven, hvor der er plantet blomsterløg, da særligt hvalpe har en uimodståelig trang til at grave i alt, hvad der kan forekomme spændende i haven og herefter undersøger det med munden ved at tygge på det.

Indenfor kan du sørge for at eventuelle vaser med blomster ikke står i hundehøjde, og har du kat - og i særdeleshed en nysgerrig killing - kan det være en god ide simpelthen helt at undgå påskeblomsterne indenfor eller stille vaserne i skabe med glaslåger, så du stadig kan nyde dem, mens katten ikke kan komme til dem. Giv samtidig din kat et alternativ at tygge i – i plantehandler kan du købe kattegræs, der gavner kattens fordøjelse og samtidig aktiverer.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close