Vi har lukket torsdag den 26. maj og fredag den 27. maj
Vi har lukket torsdag den 26. maj og fredag den 27. maj
Efter en lang sommerferie, hvor din hund har være ekstra meget sammen med dig og resten af familien, er det vigtigt, at du igen vænner den til at være alene hjemme, inden den normale hverdag for alvor sætter ind. Her får du vores bedste råd til at sikre en god og blid overgang.
Mange danskere holder i øjeblikket sommerferie, og bruger dermed mere tid i hjemmet. Det giver selvsagt også mere selskab til vores hunde, end de ellers er vant til.
Som hundeejer bør du sikre dig, at din firbenede ven er klar til at være alene hjemme, når den normale (og ofte travle) hverdag melder sin ankomst igen. For manges vedkommende er hverdag ensbetydende med, at de skal være væk fra hjemmet i ca. 8 timer dagligt - og hunden skal igen til at være alene i længere perioder. Og det kan kræve tilvænning.
"Alene-hjemme problemer" er et almindeligt fænomen efter en lang sommerferie, og problemet ses både hos hvalpe, unghunde og voksne hunde, der ellers har lært at være alene hjemme tidligere. Det er en samlet betegnelse for de forskellige lidelser, der giver sig udslag i, at hunden opfører sig problematisk, når den er alene hjemme.
De problemer, der forekommer hyppigst, er:
Problemet kan dog undgås - eller i hvert tilfælde mindskes - ved at planlægge dagene således, at du langsomt tilvænner hunden at være alene hjemme, inden hverdagen kalder igen. Og du får her Dyrekassen Danmarks bedste råd til hvordan, det kan gøres.
Vi anbefaler, at du starter langsomt op med alene-hjemme-træningen. Det kan du gøre ved gradvist at øge tiden, du er væk, i stedet for at starte brat ud med en hel dag. Start med at forlade huset i et par minutter, evt. når du skal ud med skraldespanden, og øg så tidsintervallet løbende. Du kan også bruge de daglige gøremål, som eks. indkøb, til at træne hunden.
I opstartsfasen kan det være en idé at lade radio eller TV være tændt, så huset virker knapt så stille og forladt.
Desuden kan det være en god idé, at planlægge (forholdsvis) korte gåture uden hunden eller lignende aktiviteter, hvor du ikke er afsted for længe, hen mod slutningen af ferien, så hunden igen vænner sig til at være alene.
Sørg for, at din hund er luftet godt, inden den skal være alene – leg eller træn med den, så den er mentalt stimuleret, men også så den er fysisk træt. En træt og tilfreds hund har de bedste forudsætninger for at finde ro.
Det er dog vigtigt, du sikrer dig, at hunden har fundet roen, inden du forlader den. Undgå evt. at tage kontakt til hunden de sidste 20 minutter, før du går. Hvis hunden lige har leget vildt, eller den har fået en masse kontakt lige inden, den bliver efterladt, er der endnu længere vej fra aktivitet til ro.
Ønsker du at læse mere om emnet, har vi desuden skrevet denne artikel om at komme godt fra start med alene hjemme.
God træningslyst - vi hepper på jer!
Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark.
Send mail
Telefon: 63 57 11 11
Pris fra kun 130,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.
Pris fra kun 97,-* på sygeforsikring til kat.
Beregn pris og køb forsikringHund
Kat
Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30
Telefon: 63 57 11 11
E-mail: Send mail
Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00
Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark
Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark