Undgå hot spots på din hund

30-06-2022

Mange hunde rammes af hot spots. Læs her, hvad det er - og hvordan du bedst undgår problemet.

Undgå hot spots på din hund

Hot spot er en hudlidelse hos hunde, som kan ses hele året - men som oftest dukker op i forårs- og sommermånederne, hvor vejret bliver varmere og mere fugtigt.

Tilstanden kaldes også akut fugtig hudbetændelse, retriever-eksem eller sommersår, og det opstår, fordi huden eller pelsen generer hunden af forskellige årsager, hvorefter hunden klør, kradser og bider i området, som rammes af betændelse.

Jo mere hunden klør sig, jo værre bliver tilstanden. Et hot spot kan nemt vokse fra et relativt lille til et stort område på kort tid, og selvom det ikke er farligt, kan det være meget smertefuldt for din hund.

Tilstanden kan for eksempel opstå, hvis hunden har problemer med ører eller analkirtler, har smerter på kroppen eller fugt i pelsen. Det sidste ses blandt andet, når hunden har badet i vandet på en gåtur - og især ved racer med tæt underpels, kan fugten have svært ved at tørre helt.

Hvis du har en race, der trimmes eller klippes, kan den process også give hot spots, ligesom allergi, lopper, ræveskab og andre parasitter kan bære skylden.

Er du i tvivl om, hvorvidt din hund har hot spot, så skal du tage hunden til en dyrlæge, der kan stille diagnosen og eventuelt starte en behandling med sæbebade, cremer, antibiotika og binyrebark hormon – alt efter hvor slem skaden er.

Hvordan undgår jeg, at min hund får hot spots?

De 4 bedste råd til at mindske risikoen for hot spots er:

  • Hold din hund helt fri for lopper, flåter og andre parasitter
  • Hvis hunden bader, så undgå saltvand og skyl og tør omhyggeligt bagefter
  • Børst hunden jævnligt og fjern den døde underuld
  • Tjek din hund dagligt for småsår. Finder du et område, der har klistret hår og lugter grimt, så søg straks dyrlæge.

Hot spots er som sagt ikke farlige, men enormt smertefulde og generende for hunden - så du gør din firbenede ven en stor tjeneste ved at holde øje med dens hud og forsøge at forebygge problemet mest muligt.

Dækker forsikringen, hvis min hund får hot spots?

En hundesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark kan i de fleste tilfælde hjælpe med dyrlægeregningen, hvis din hund får brug for behandling på grund af hot spots.

Du skal dog være opmærksom på, at enkelte hunderacer er undtaget, og derfor ikke kan få dækket udgifter til behandling af hudsygdomme. Du kan læse mere om dette i betingelserne for hundeforsikringen på side 8.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark.

Send mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 130,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 97,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
E-mail: Send mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

 

 

 

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close