Undgå juleulykker for din hund og kat

10-12-2019

Vil du være på forkant med julens risici og undgå juleulykker for din hund eller kat, så kan du her læse Dyrekassen Danmarks råd til en sikker jul med dine firebenede venner.

Undgå juleulykker for din hund og kat

Julens planter og dekorationer giver din hund og kat mange fristelser. Du risikerer at få ødelagt en masse ting, og værst af alt kan det ende med at din firebenede ven kommer til skade. Derfor har Dyrekassen Danmark samlet en række punkter, med ting du skal være ekstra opmærksom på i julen.

Julens planter
Placer juledekorationer med kristtorn, mistelten eller julestjerne utilgængelig for husets dyr eller undlad de giftige planter i dine juledekorationer. Juleplanterne er giftige for både hunde, katte og børn. Symptomerne på en forgiftning er almindeligvis opkast, savlen, mavesmerter, diarre og nedstemthed.

Levende lys
Undgå levende lys i de nederste grene af juletræet. Anbring i stedet levende lys over hunde- og kattehøjde, og undlad dem helt, hvis du har en legesyg kattekilling i huset. Mange knurhår og haler er blevet forbrændt i julen på bekostning af levende lys, fordi hundene og kattene kommer for tæt på de nederste grene. Kattene kan endda finde på at klatre i juletræet.

Gavebånd
Fjern gavebånd løbende mens julegaverne bliver pakket ud. Katte tiltrækkes af de sjove bånd og snore til at lege med og tygge i, og hvert år indlægges katte med opkast, mavesmerter og forstoppelse, hvor det viser sig at være et stykke gavebånd, der har sat sig fast i tarmen.

Glaskugler
Hvis juletræet skal dekoreres med glaskugler, så hæng dem i de øverste grene. Glaskuglerne indbyder til leg, og din hund eller kat kan nemt skære sig, hvis de går i stykker under legen.

Elektrisk julelys
Pas på med elektriske lys, hvis du har en hvalp eller en killing i huset. Bider de hul i ledningerne, kan de risikere at blive forbrændte i munden, hvis ledningerne kortsluttes.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 97,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 77,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close