Vær opmærksom på din seniorkats lyde

10-11-2023

Overdreven, højlydt kommunikation kan være et tegn på, at din kat lider af en alvorlig sygdom. Læs her, hvad du skal være opmærksom på.

Vær opmærksom på din seniorkats lyde

Nogle katte er mere højlydte end andre, og selvom overdreven vokalisering hos katte er ret almindeligt om natten, så er der forskel på at miave og hyle.

Overdreven, højlydt kommunikation kan være et tegn på, at din kat lider af en alvorlig sygdom.

Heldigvis er der mulighed for behandling i langt de fleste tilfælde, hvis blot tilstanden opdages tidligt nok.

Vi giver dig her en liste over de mest almindelige sygdomme blandt ældre katte, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

Forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme)

Forhøjet stofskifte er en tilstand, der hyppigst rammer ældre katte, og årsagen er i mere 95% af tilfældene, at skjoldbruskkirtlen øger sin hormonproduktion. Kun i ca. 2% af tilfældene skyldes det kræft i skjoldbruskkirtlen.

Andre symptomer på forhøjet stofskifte kan være vægttab på trods af øget appetit, hævelse under halsen ved skjoldbruskkirtlen, uregelmæssig fordøjelse, øget drikkelyst og hyppigere vandladning.

Forhøjet stofskifte kan behandles med medicin eller ved en operation, hvor dele af skjoldbruskkirtlen fjernes.

Forhøjet blodtryk (hypertension)

For højt blodtryk er en meget almindelig årsag til adfærdsændring hos ældre katte. Udover øget vokalisering (specielt om natten) ses også desorientering, cirkelgang og kramper. Forhøjet blodtryk kan, lige som hos mennesker, føre til alvorlige skader i øjne, hjerte, hjerne og nyrer.

Forhøjet blodtryk kan behandles med tabletter, og en kat med et kontrolleret blodtryk kan leve et helt normalt liv.

Kognitiv dysfunktion (CDS) – demens

CDS er en aldersbetinget svækkelse af hjernens funktion. Symptomerne kan udover øget vokalisering være rastløshed, urenlighed og ”glemsomhed”. For eksempel kan katten glemme, at den lige er blevet fodret.

Årsagen til CDS er stadig ukendt, men man mistænker dårligt blodomløb i hjernen og vitaminmangel. Ultimativt vil det lede til sygdom, som kan sammenlignes med Alzheimers syge hos mennesker.

Der er ingen kur mod demens hos katte, men symptomerne kan nedsættes, hvis tilstanden diagnosticeres og behandles på et tidligt stadie.

Hjernetumor

Katte kan, præcis som mennesker, få tumorer i hjernen eller tilstødende væv, og i værste tilfælde kan din kats vokale udbrud været et tegn på dette.

Afhængigt af hvor i hjernen tumoren sidder, kan symptomerne variere. Hyppige symptomer er dog, udover overdreven vokalisering, epilepsilignende krampeanfald, nedsat syn, slingrende gang og øget følsomhed eller smertereaktion ved berøring omkring nakkeregionen.

Hjernetumorer kan behandles medicinsk, med eksempelvis epilepsimedicin eller steroider, for at dæmpe symptomerne.

Er tumoren placeret et sted, hvor det er muligt at operere, kan kirurgisk behandling, eventuelt kombineret med strålebehandling, være en mulighed.

Find årsagen til, at din seniorkat et højlydt

Overordnet set kan det altså siges, at øget vokalisering ikke er en sygdom i sig selv. Det er et tegn på, at din gamle kat er stresset eller fysisk syg.

Det er derfor vigtigt at finde årsagen, så du sammen med dyrlægen kan give din kat den bedste livskvalitet så længe som muligt.

Skab tryghed med en katteforsikring

Selvom du ikke kan forudsige, hvornår dit kæledyr bliver syg eller kommer til skade – og om det overhovedet vil ske – kan du beskytte dig mod dyre dyrlægeregninger.

Dyrekassen Danmark giver dig friheden til at gøre det bedste for dit kæledyr uden at stresse over omkostningerne. Læs mere om vores kattesygeforsikring her.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close