Hundeansvarsforsikring
Artige hunde laver også ulykker. Selv den mest velopdragne hund kan komme til at vælte en cyklist, bide en anden hund i legen eller beskadige noget på en gåtur. Derfor er det et lovkrav i Danmark, at man som hundeejer skal tegne ansvarsforsikring, og alle hunde skal have den lovpligtige hundeforsikring, før de er fire måneder gamle. Hos Dyrekassen Danmark får du en solid, gennemskuelig og prisvenlig løsning, der giver dig tryghed i hverdagen.
Fordele ved Dyrekassen Danmarks hundeansvarsforsikring
- Lav pris
- Dækker i hele Europa
- Dækker også på træningspladsen, til konkurrencer og leg med andre hunde
- Kun udvidet ansvarsforsikring, hvis I dyrker figurantarbejde
- 20 % rabat for hvalpe under 16 uger - når ansvarsforsikringen tegnes med din sygeforsikring eller HundTotal.
- 15 % rabat for unghunde mellem 16 uger og 1 år – når ansvarsforsikringen tegnes med din sygeforsikring eller HundTotal.
Den lovpligtige hundeansvarsforsikring koster 766 kr. pr. år, og dækker op til 10.000.000 kr. for personskader og 3.000.000 kr. for tingskade.
Udvidet ansvarsforsikring – til særlige aktiviteter
Træner du figurantarbejde med din hund – altså træning hvor hunden skal fange og fastholde en person – er det nødvendigt at tegne en udvidet hundeansvarsforsikring. Hos Dyrekassen Danmark kan du naturligvis også tegne sådan én. Den almindelige ansvarsforsikring dækker dog en lang række andre aktiviteter, herunder hvalpetræning, lydighedstræning, agility, jagttræning, udstillinger, mentalbeskrivelser, stævner og konkurrencer.
Saml dine forsikringer og få flere fordele
Hos Dyrekassen Danmark har du mulighed for at samle flere hundeforsikringer i én pakkeløsning. Med forsikringspakken HundTotal får du både ansvarsforsikring, sygeforsikring og livsforsikring til din hund – med gode rabatter og ekstra fordele. Det gør det både nemmere og billigere at passe godt på din hund og sikre din egen økonomi, hvis uheldet er ude.
Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker, hvis din hund forvolder skade på andre mennesker, dyr eller ting. Det kan for eksempel være, hvis den løber ud på vejen og forårsager et færdselsuheld, bider en fremmed eller ødelægger ejendele. Skaderne kan hurtigt løbe op i mange tusinde – ja, endda millioner – af kroner, og derfor er det vigtigt at være korrekt forsikret.
Din ansvarsforsikring dækker kun, hvis din hund er skyld i en skade – den dækker ikke behandling af din hund, hvis den bliver bidt af en anden. I sådan et tilfælde vil det være modpartens ansvarsforsikring, der skal dække skaden. Vil du have dækket dyrlægeudgifter til din hund, anbefaler vi, at du tegner en sygeforsikring. Hundesygeforsikring kan også købes som en del af forsikringspakken HundTotal.