5 gode hundeaktiviteter til en regnvejrsdag

21-11-2023

Din firbenede ven har brug for stimulering – uanset vind og vejr. Men på en kedelig, grå dag, hvor regnen siler ned, kan det være svært at finde motivationen til at komme ud. Heldigvis kan du sagtens aktivere og træne din hund indendørs. Læs her hvordan.

5 gode hundeaktiviteter til en regnvejrsdag

Som hundeejer bør du ikke prioritere din egen bekvemmelighed over din hunds velvære – og selvom du selvfølgelig ikke tager skade af at komme ud i regnen, så kan det være rart med muligheden for at skifte i hvert fald én af dagens gåture ud med en indendørsaktivitet.

Derfor får du her fem bud på, hvad du og din hund kan lave indenfor på en grå og regnfuld dag.

Indendørs forhindringsbane

Lav en indendørs forhindringsbane til din hund. Få hunden til at hoppe over, kravle under og lave slalom omkring forskellige ting. Slip fantasien løs og brug, hvad end du har i nærheden.

Her er lidt inspiration til forhindringer, du nemt kan lave hjemme i stuen:

  • Lav en slalom-bane ved at arrangere fire-fem stole forskudt, så de står i et zigzag-mønster, og lad din hund navigere sig gennem stolebene.
  • Lav en tunnel ved at placere stole over for hinanden med ryggen til hinanden. Lav to lige lange rækker og lig til sidst et tæppe over.
  • Lav springforhindringer ved at placere et kosteskaft over et par spande eller to bunker bøger – har du en hulahopring, kan du også lade hunde springe gennem den.

Der er mange timers underholdning i legen, og den vil stimulere hunden både fysisk og mentalt.

Gemmeleg

De fleste hunde elsker udfordringer, og de elsker at være sammen med deres ejer – og bedste ven. Gemmeleg er derfor en oplagt måde at kombinere de to ting. Samtidig udvikler legen hundens hørelse, lugt og koncentration.

Det mest optimale er at være to personer til legen, så én kan gemme sig, og den anden kan instruere hunden. Men er din hund god til at blive siddende, når den får kommandoen ”bliv”, kan du sagtens lege gemmeleg alene med hunden – eller du kan bruge legen som en måde at træne opholdskommandoen på.

Gem dig og kald derefter på din hund. Hvis hunden finder dig, skal den naturligvis roses og belønnes.

Sæbebobler

Sæbebobler kan ikke kun bruges til at underholde børn og barnlige sjæle, de kan også få din hund i bevægelse. Mange hunde er nemlig vilde med at hoppe efter, jage og springe boblerne.

Der findes særlige hundesæbebobler, men du kan også sagtens bruge børnenes. De fleste sæbebobler er godkendt som en ikke-sundhedsskadelig væske. Hvis ikke det var tilfældet, ville de ikke kunne forhandles i legetøjsbutikkerne. Du skal blot undgå, at din hund decideret drikker væsken.

Så længe du er lige ved siden af til at holde øje og overvåge slagets gang, er sæbebobler en harmløs, sjov og nem måde at aktivere din hund – og selv en kort leg med boblerne vil gøre underværker for din firbenede ven.

Legeaftale

En legeaftale er en god og simpel aktivitet for din hund – så længe din firbenede ven kommer overens med den anden hund, og de to leger godt sammen.

Leg med andre er ikke blot godt for hundens fysik, men også for dens sociale færdigheder. Samtidig med at hundene bruger energi på at tumle, bliver de nemlig også bedre til at afkode hinandens lyde, lugte og kropssprog.

Vi anbefaler, at du holder øje med hundene, mens de leger, og forsøger at fange deres opmærksomhed et par gange undervejs. På den måde kan du bedre sikre dig, at det ikke bliver for vildt – og dermed undgå uheld.

Slap af sammen

En regnvejrsdag er en oplagt mulighed for at give din hund en ’time-out’ og lære den, hvordan den slapper af.

Selvom din hund har brug for stimulering, kan for meget aktivitet – og adrenalin – på den lange bane have negativ indvirkning på hundens helbred og stressniveau. Det er derfor vigtigt, at hunden regelmæssigt får mulighed for at komme ned i gear, særligt hvis den er energisk af natur.

Så snup en eftermiddag på sofaen, og giv din hund lidt ekstra kærlighed. Det kan være sundt for jer begge to.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close