Det skal være nemt for dig at få hurtig hjælp hos Dyrekassen Danmark. Derfor kan du her læse de spørgsmål, som vi oftest får fra vores kunder – og vores svar.
Hvis du ikke finder svaret på netop dit spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på telefon 63 57 11 11 eller skrive til os på mail post@dyrekassen.dk.
Din ansvarsforsikring dækker ikke skader på din hundepasser eller dennes ting. Ansvarsforsikringen dækker overfor 3. person, dvs. skade på ting, som tilhører gæster hos hundepasseren eller personskade på gæster. Ting og personskade over for 3. person, som sker under gå ture med din hund eller under besøg hos din hundepassers venner og familie er også dækket. Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på ting, som du har lånt eller lejet, f.eks. inventar i et lejet sommerhus.
Hvis du har en sygeforsikring hos Dyrekassen Danmark, skal du anmelde skaden til os og indsende dyrlægeregningen. Du vil herefter modtage erstatning via sygeforsikringen. De udgifter som sygeforsikringen ikke dækker, vil modpartens ansvarsforsikring dække, F.eks. dækkes din selvrisiko og egenbetaling. Du skal selv sørge for at sende erstatningsopgørelse fra os, sammen med din dyrlægeregning til modpartens forsikringsselskab. Du vil altså modtage erstatning fra begge selskaber, som samlet dækker dine udgifter. Hvis du ikke har en sygeforsikring på din hund, skal skaden kun behandles af modpartens forsikringsselskab. Hvis du ikke ser ejeren af den bidende hund eller den bidende hund ikke er ansvarsforsikret, kan du få den del af udgiften, som din sygeforsikring ikke dækker, dækket af Puljen for Uforsikrede Hunde (FAH). Hvis du ingen sygeforsikring har, kan der søges om at få hele udgiften dækket. Du kan rekvirere en skadeanmeldelse hos Puljen for Uforsikrede Hunde på tlf. 41 91 91 91.
Sygeforsikringen dækker 80 % af de dækningsberettigede udgifter, hvorefter selvrisiko fratrækkes. Hvis man beregner 80 % af en dyrlægeregning, får man præcis det samme beløb som beløbet før moms. Så selv om det ser ud, som om du ikke får dækket momsen, er dette ikke tilfældet, men skyldes udelukkende den måde, som erstatningen beregnes på.
Sygeforsikringen dækker ikke udtrækning af mælketænder eller skade på mælketænder. Sygeforsikringen dækker skade på blivende tænder. Ved skade forstås knækkede tænder, som følge af ulykke eller tyggeskade.
Sygeforsikringen dækker ikke udgifter til tandrensning eller behandling af tandsygdomme. F.eks. fjernelse af tandsten eller behandling af paradentose og caries. (huller i tænderne).
Ja, sygeforsikringen dækker kiropraktik udført af dansk autoriseret dyrlæge, hvis der er tale om behandling i forbindelse med skade. Kiropraktikbehandling skal altid godkendes af vores dyrlæge. Forebyggende behandlinger dækkes ikke.
Nej. Alle katte mellem 12 uger og 7 år, som er chippet eller øremærket og vaccineret kan sygeforsikres.
Sygeforsikringen koster det samme, selvom der er tale om en indekat.
Hvis du står over for at din hund eller kat skal gennemgå en dyr og omfattende behandling, er det altid en god ide at ringe til os, for at få bekræftet om der er dækning. Du kan ikke regne med, at din dyrlæge kender alle forsikringsselskabers betingelser ned til mindste detalje.
Der ydes ikke rabat på dyr nummer to, men hvis du har fem dyr eller mere forsikret ydes der 10 % rabat. Der kan her være tale om hunde, katte og heste (Dansk Hesteforsikring) Der ydes også 10 % rabat ved medlemskab af Kattens Værn og Felis Danica. Er du opdrætter, kan du kontakte os for specialtilbud.
Ja, sygeforsikringen dækker udgifter til dyrlægeordineret genoptræning i forbindelse med en dækningsberettiget skade. Genoptræningen kan f.eks. være massage, svømmetræning, waterwalker, fysioterapi og løbebåndstræning. Der ydes erstatning for 2 genoptræningsforløb i hunden eller kattens liv, og med et maksimumbeløb på 3.491 kr. for kat og 5.376 kr. for hund (indeks 2019).
Ja, sygeforsikringen dækker udgifter til guldbehandling i forbindelse med en dækningsberettiget skade. Der ydes dog kun erstatning en gang i hundens eller kattens liv, og med et maksimumbeløb på 6.980 kr. (indeks 2019) af den totale forsikringssum pr. år. Guldbehandling i forbindelse med hofte- og albueledsdysplasi dækkes kun, hvis der er tegnet HundTotalPLUS.
Ja, hos os dækker den almindelige ansvarsforsikring under aktiviteter som hundetræning, konkurrencer, udstillinger, jagt eller lignende. Den almindelige ansvarsforsikring dækker dog ikke, hvis du træner decideret figurantarbejde med din hund, hvor hunden skal fange og fastholde en person. Her skal du have en udvidet hundeansvarsforsikring i stedet.
Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:
post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11
Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark