Emmas historie

Emma nåede knap at flytte ind i sit nye hjem, før ulykkerne kom væltende.

Emma kom til mig, da hun var knap to år, og hun allerede da oplevet mere end en hund på den alder burde. Hun er en Pomeranian, kommer fra Polen, og jeg er den sjette ejer. Det tog Emma lang tid at blive en rigtig hund igen, efter at hun kom til mig, men nu er hun en livsglad lille pige, der gerne vil med ud og opleve nye ting og lege med andre hunde - uanset størrelsen på dem.
Af erfaring vidste jeg, at en sygeforsikring er en god ting, så sådan en skulle Emma have, da hun flyttede ind hos mig, og det er jeg glad for, at hun fik.

Jeg havde kun haft Emma i cirka fem måneder, da jeg måtte gøre brug af forsikringen første gang. Emma er min første tæve, og da hun kom i løbetid før tid, var jeg i tvivl om, hvad der var normalt for en hunhund. Jeg ringede mange gange til dyrlægen for at spørge om, hendes opførsel var ok, og jeg fik hver gang at vide at tæver ofte ændrer adfærd i løbetid. Men jeg blev nervøs, da hun sov mere og mere, og en bekendt rådede mig til sidst til at ringe til en anden dyrlæge. Det var fredag eftermiddag, og jeg ringede og snakkede med en veterinærsygeplejeske, som gav mig en tid til en konsultation et par timer senere. Vi lagde røret på, men efter bare 10 minutter ringede dyreklinikken retur: Jeg skulle komme straks, for dyrlægen mente, at Emma kunne have livmoderbetændelse. Jeg blev rigtig nervøs og skyndte mig til dyrlægen med Emma, som stadig sov, mens tankerne fløj igennem hovedet på mig. Jeg havde jo næsten lige fået hende og kunne ikke bære at skulle sige farvel til hende igen. Og ville forsikringen dække efter så kort tid? Og hvor stor blev regningen?

Dyrlægen undersøgte Emma, og han ville operere straks. Regningen ville lyde på cirka 9.000 kroner, og de penge havde jeg ikke. Jeg kontaktede derfor forsikringen og aftalte, at de kunne afregne deres del med ham. Emma blev opereret og kom hurtigt ovenpå igen. Det var en stor lettelse.

Det stoppede dog ikke her, for otte måneder senere måtte vi til dyrlæge igen. Emma var kommet til skade med sit højre bagben, og dyrlægen måtte igen operere. Regningen lød denne gang på cirka 7500 kroner, så Dyrekassen Danmark blev kontaktet igen, og de kunne berolige mig med, at jeg kunne bruge samme løsning som sidst. Emma blev opereret, men denne gang blev alt ikke godt igen. Vi måtte flere gange til dyrlæge, da der opstod komplikationer, og efter en lille månedstid måtte Emma igennem endnu en operation for at få fjernet infektion og knudret arvæv. Det kostede 4.000 kroner. Heldigvis gik det godt, men som tiden gik, syntes jeg stadig ikke rigtig, at Emma det opererede bagben optimalt, så jeg tog hende med til dyrlægen igen. Det viste sig, at Emmas knæskal var løs, og at Emma skulle opereres igen. Jeg var grædefærdig, for jeg syntes, at Emma havde været igennem så meget allerede. Dyrlægen var også ked af det, da han kendte Emmas baggrund. Inden for ret kort tid blev Emma nu opereret for tredje gang, og denne regning lød på cirka 10.000 kroner. Denne gang skulle hun sidde i bur i seks uger efter, og det passede bestemt ikke Emma.

Men vi kom igennem det, og operationen gik godt. Emma brugte benet, som hun skulle i en periode, indtil hun to måneder senere begyndte at halte igen. Dyrlægen mente, at det kunne være metalpinden i knæet, der generede hende, og at den skulle fjernes. Det var et svært valg. Endnu en operation! Kunne jeg byde Emma mere? Hun var allerede blevet opereret tre gange på tre måneder, og hun rystede hver gang, der skulle kigges på hende. Men jeg besluttede at give hende chancen og fik hende opereret i håb om, at metalpinden var problemet. Regning lød på cirka 4.000 kroner.

Det er nu knap to måneder siden den sidste operation, og Emma er igen en livsglad lille pige. Når Emma pjatter rundt og får mig til at grine, så tænker jeg, at alle timerne hos dyrlægen var det hele værd. Det er hårdt for en som ejer at stå i den situation, og man kan nemt føle sig alene med beslutningerne, men jeg har heldigvis altid kunnet ringe og snakke med de dejlige mennesker, der er ansat hos Dyrekassen Danmark. De har været med mig og Emma hele vejen, og uden dem havde vi ikke klaret det.

Emma og jeg er dybt taknemmelige over den hjælp, som vi har fået af Dyrekassen Danmark - både økonomisk og personligt.

Mange hilsner, Malene Jensen