Snowies historie

Snowie fik stillet diagnosen dårlige nyrer kun fem år gammel. Ti måneder senere måtte Karin tage den tunge beslutning, at lade Snowie sove ind.

Vi fik Snowie i foråret 2007. Hun var den yndigste lille Maine Coon killing, man kunne få. Vi havde to gamle huskatte, som ikke rigtig gad så meget, så Snowie knyttede sig meget til os og især mig. Og da de to huskatte ikke var mere, og vi fik andre og nye katte, ja så var der bare stadig noget særligt mellem Snowie og jeg. Jeg kunne skrive stolpe op og ned om min dejlige Snowie, og om hvor speciel hun var.

For cirka tre år siden meldte vi os ind i Dyrekassen Danmark. Vi syntes egentlig, at det var lidt dyrt - især med flere katte, men vi besluttede, at det var en god ide alligevel.
Indtil efteråret 2012 havde vores katte ikke fejlet det store, men så ramte ulykken os. Min elskede Snowie havde tabt sig lidt, syntes jeg, men da vi jo har flere katte, som spiser af samme skål, så havde jeg ikke lagt mærke til, om hun spiste mindre. Jeg tog Snowie til dyrlæge og fik taget røntgen og blodprøver. To dage senere kom det forfærdelige svar: Snowie havde dårlige nyretal, og jeg blev sendt hjem med beskeden om, at vi ikke rigtig kunne gøre så meget udover at give hende nyrediæt, og at hun kun ville leve et sted mellem to og 12 måneder endnu. Min verden gik i stå, for jeg elskede hende overalt på jorden, men jeg havde dog nok fornuftig sans til at prøve at få en vurdering hos en anden dyrlæge. Først talte jeg dog med Dyrekassen Danmark, om de også dækkede besøg hos en anden dyrlæge, hvilket de gjorde. Vi fandt den sødeste og mest engagerede dyrlæge, som også gik ind for homøopatisk medicin, da jeg mente alt skulle prøves, for at se om det kunne hjælpe. Hun undersøgte Snowie og sagde, at tilstanden måske kunne skyldes nyrebækkenbetændelse, men efter nogle uger med prednisolon og antibiotika var nyretallene ikke bedre, tværtimod. Vi fandt så nogen piller som aflastede nyrerne, idet de nedsatte blodtrykket. Disse hjalp Snowie og hendes tal blev pænere. De kom dog aldrig ned i normalfeltet, men lå nu trods alt i den lavere ende af de forhøjede værdier. Og Snowie trivedes og så ud til at have det fint.

Sådan gik det stille og roligt indtil sommeren 2013. Vi havde fået taget hyppige blodprøver og tallene lå faktisk på det laveste niveau, siden de dårlig nyrer blev konstateret, så vi var rigtig glade.
Men sidst i juli begyndte Snowie at spise mindre af den specielle nyrediæt, som hun fik, og som jeg havde fuldstændig styr på, hvor meget hun spiste af, da jeg vejede skålens indhold hver dag. Jeg havde en mærkelig fornemmelse i kroppen, men håbede at hun måske bare havde fået en blærebetændelse eller lignende. Vi tog hende til dyrlægen og desværre holdt min fornemmelse stik. Hendes nyretal var blevet næsten tre gange dårligere på de 16 dage, der var gået, siden vi sidst havde fået taget blodprøver og netop havde aftalt med dyrlægen, at nu kunne vi godt vente flere måneder med at komme igen, fordi tallene så fornuftige ud. Desværre vidste vi godt, hvad klokken var slået, og at der nu kun var en ting at gøre af respekt for Snowie. Så selv om hun lå der i sin transportkasse og så både fin og sød ud og ikke en gang specielt syg ud, valgte vi at aflive hende på stedet, så hun ikke skulle få dårligere, inden det alligevel skulle ende. Med den forværring af tallene på så kort tid, sagde dyrlægen, at det ville gå rigtig hurtigt ned af bakke. Hun ville miste sin appetit og kaste meget op, og det havde hun ikke fortjent at skulle igennem. Så fredag den 2. august lod vi Snowie sove stille ind.

Selv om denne historie ikke endte lykkeligt, og selvom det stadig smerter mig rigtig meget at skrive om det, vil jeg gerne anbefale alle hunde- og katteejere at melde sig ind i Dyrekassen Danmark.
Dette sygdomsforløb har kostet os omkring 30.000 kroner i dyrlægeregninger, og vi har fået cirka 20.000 kroner tilbage fra Dyrekassen Danmark. Havde vi ikke været medlem, ved jeg ikke, om vi havde haft muligheden for at tage Snowie så ofte til dyrlægen og få taget blodprøver, og prøverne var med til at sikre os, at Snowie havde det godt ud over det, vi selv kunne se med det blotte øje, og dermed kunne vi forsvare at holde hende i live trods hendes sygdom. Og den hjælp og viden gav os 10 måneder ekstra med vores smukke og højtelskede kat.

Så selv om I måske tænker, at det koster mange penge at forsikre jeres dyr, så kan jeg kun sige, at det for vores vedkommende er nogen af de penge, vi er gladest for at betale på budgettet. Selvfølgelig kommer vi ikke uden om alvorlig sygdom af den grund, men det gør det så meget nemmere og rarere ikke at skulle tænke så meget på økonomien, når vi står med et sygt dyr, og hele vejen gennem Snowies forløb har vi ved tvivlsspørgsmål kontaktet Dyrekassen Danmark, som hver gang har givet os god behandling. Og jeg vil mene, at de ansatte er meget engagerede i deres kunder for da min kæreste og jeg for nylig var på en stor katteudstilling, hvor Dyrekassen også var repræsenteret, kunne medarbejderen sagtens huske mig og Snowie, og vi fik os en god snak.
Da vi lidt tid efter Snowies aflivning valgte at købe en lille ragdoll killing, der skulle sætte lidt fut i fejemøget og højne især mit humør, så gæt selv hvad det første, jeg gjorde om aftenen, var, kort efter killingen var kommet ind ad døren? Jeg meldte hende ind i Dyrekassen Danmark selvfølgelig!

Karin Hansen